fredag den 5. februar 2010

JULEKALKUNEN

Denne opskrift stammer fra Skive Folkeblad, lørdag den 21. december (året er ukendt).

12 pers.

ca. 5 kg kalkun

Er kalkunen frossen må den tøes langsom op. Rens den for evt. fjerrester. Skær så meget af halsskindet at det lige kan nå at blive fæstnet på ryggen. Tag indmadsposen ud. Skær vingespidserne af.
Kog en bouillon til sovs af vingespidser, hals, kro, hjerte, porregrønt, lidt selleriknold, og gulerod og evt. persillestilke.
Gnid kalkunen ind- og udvendig med salt og peber.

To baner, hver på ca. 1 meter, sølvpapir lægges ovenpå hinanden med den blanke side indad. Fold den ene side sammen og buk folden en gang.
Fold sølvpapiret ud til et bredt stykke med den matte side opad.
Læg kalkunen midt på sølvpapiret. Læg smørklatter på bryst og lår.
Pak kalkunen fuldstændig ind, der må ikke være lufthuller.

Læg pakken på en rist over en tør bradepande. Sæt den i en forvarmet ovn på 160 grader i 7 timer. Har man brug for mere tid, sættes julekalkunen i en kold ovn. Vær ikke bekymret for forsinkelser i trafikken, kalkunen bliver ikke branket heller ikke tør, det eneste der sker er at den bliver endnu mere mør.

Tag kalkunen ud, pak op forsigtigt så stegeskyen kan samles og hældes i den siede bouillon.

Synes man at kalkunen skal være lidt mere brun sættes ovnen på 250 grader og kalkunen får 15-20 minutter på risten over bradepanden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar