Viser opslag med etiketten boller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten boller. Vis alle opslag

fredag den 26. februar 2010

TUPPERWARE

I aftes var jeg vært ved en Tupperware demonstration. Jeg er ellers ikke meget for den slags "party i provinsen", men jeg vil rigtig gerne se mine nabokoner til kaffe og kage, derfor tænkte jeg da jeg blev spurgt om jeg ville holde et party, hvorfor ikke slå to fluer med et smæk. - Og det var faktisk rigtig hyggeligt.

Faktisk var vi to værtinder, det blev bare holdt i mit hus. Jonna min med-værtinde bagte boller.

GROVBOLLER

 

Her er opskriften:
½ l lunken vand
100 g gær
100 g margerine
2 tsk salt
50 g sukker
2 æg
500 g speltmel
400 g hvedemel

Gæren udblødes i det lunkne vand. Æg, salt og sukker røres ud i vandet.
Speltmelen røres i. Hvedemelet røres i. Du er nødt til at fornemme om der 
skal mere eller mere mel i.

Dejen hæver i 20 minutter.
Slåes ned og formes til boller. Efterhæver i 40 minutter.

Bager 12-14 minutter ved 200 grader.

Aftalen var at jeg skulle bage kage. Og det er jo en stor beslutning hvilken kage man skal bage, så det krævede megen surfing rundt i forskellige blogs. Til sidst besluttede jeg mig for både at holde på det sikre og at satse på noget nyt.

Jeg bagte en portion Ingas Horn (her fra bloggen), desværre nåede jeg ikke at tage billeder inden de var spiste. De var også gode.

Der ud over faldt jeg for chokoladekage fra mrscakeaholic. Jeg syntes at den så så lækker ud at jeg besluttede at bage dobbelt portion, for at være på den sikre side (!) Men, men, men jeg havde ikke 2 springforme. Pyt, tænkte jeg. Jeg har lige købt en stor ny springform, der kan den dobbelte portion sagtens være i. Den kloge kone havde imidlertid ikke overvejet om dette ville ha´ nogen indvirkning på bagetiden for kagen. Så da 50 minutter er gået kigger konen ind i ovnen og bliver rigtig glad for sig selv. Hvor er du dygtig, Helle, mumlede jeg, og fandt en strikkepind. ( Nu starter den store ståhej !!!) Klokken er 1 time før gæsterne skal komme og kagen er helt flydende indeni, og pænt brun på toppen. Et kvarter senere har dette ikke ændret sig synderligt - bortset fra at nu er kagen helt sort ovenpå. Jeg ringer til med-værtinden og siger med meget høj stemme, "Det er aflyst" ! Hvad, fremstammer den gode kone. "Jeg henter i hvert fald en pulverkage nu og så må vi se.

Da jeg kom hjem fra Brugsen, var alle tropper inklusiv med-værtinden i gang med forskellig former for hjælp (tak for det). Min søde datter, som pt. er hjemmeboende rører Amo´s chokoladekage sammen, hakker 100 g chokolade og river skrællen fra en appelsin og putter i. Kagen bliver super og er klar da gæsterne kom.

Vi har en dejlig tupperware demonstration med Solveig fra Skive, og får dejlig kaffe og kage. En hyggelig aften. Tak for sidst til alle.

søndag den 14. februar 2010

GROVE BOLLER FRA TV-KØKKEN

50 g Gær
6 dl Vand
3 tsk Sukker
250 g. Fuldkornshvedemel
250 g Rugmel
2 spsk Olie
1 tsk Salt
500 g Hvedemel

Gæren udrøres i lunken vand.
Sukker, groft mel, salt og olie tilsættes.
Hvedemel æltes i.

Dejen hæver i 30 minutter.
Slåes ned. Formes til boller.
Hæver igen 30 minutter.

Bages ved 225 grader i 20 minutter

BOLLER FRA GITTE

½ l Mælk
100 g Gær
100 g Sukker
½ tsk salt
3 Æg
1 kg Mel
150 g blød Margarine

Mælken lunes. Gær, sukker, salt og æg røres ud i den lune mælk.
Margarinen skæres i stykker ned i vædsken.
Melet røres og æltes i.

Dejen ligger på bordet i 10 minutter.
Slåes ned og ligger 10 minutter igen

Dejen formes til boller og lægges på en bageplade med bagepapir.
Dejen dækkes med plastik. Hæver 15 minutter.

Bages ved 220 grader i ca 12 minutter.

onsdag den 3. februar 2010

7 MINUTTERS BOLLER FRA MOR

2 ½ dl lunken vand
50 g gær
2 æg
50 g sukker
½ tsk. salt
100 g. smeltet kølig margerine
500 g mel


Hæld vandet op i en skål. Smulder gæren ned i vandet og rør til gæren er opløst.
Bland de resterende ingredienser i, undtagen mel og rør rundt.
Rør og ælt melet i.
Dejen hæver i ½ time.

Slå dejen ned. Tril dejen til en lang pølse.
Skær dejen i ca. 16 stykker.
Dejen formes til boller, som sættes på en bageplade (beklædt med bagepapir).
Bollerne hæver igen ½ time.

Bages 5 – 7 min. i en 275 grader varm ovn. (Hold øje med bollerne, det går stærkt)
Når bollerne kommer ud, køles de på bageristen. Bollerne dækkes med et viskestykke vredet op i koldt vand.

BOLLER TIL SMØR

1½ kop fingervarm Mælk

50 g Gær

2 spsk Sukker

375 g Mel

1 Æg

175 g blød Margerine

Lun mælken og hæld den i en skål.

Bræk gæren i stykker ned i mælken. Rør til gæren er opløst.

Put den bløde margerine og alle de tørre dele i dejen.

Rør og ælt indtil dejen er fast.

Dejen hæver i 30 minutter

Del dejen i 10 – 12 dele, som formes til en bolle.

Hæver igen i 30 minutter.

Bager 12 – 15 minutter ved 200 grader