onsdag den 21. september 2011

Langtidsstegt dyrekølle

Her i weekenden havde jeg besøg af min gamle mødregruppe fra Odense.
Jeg var igennem mange sider i kogebøger og på nettet før jeg fandt ud af hvad vi skulle ha at spise.
Men jeg endte ved:

Langtidsstegt dyrekølle med brændt gulerodsmos, hasselback kartofler og salat. Opskriften blev tyvstjålet fra Hanne K´s verden og


Kaloriebombe et andet sted i denne blog.

Alt i alt blev det super lækker mad.

Her kommer opskrifterne:

Langtidsstegt dyrekølle


1 rådyrkølle
salt
peber
6 knuste enebær
1 tsk tørret rosmarin
1 gulerod
1 persillerod
1/5 selleri
1 løg
2 fed hvidløg
3 dl vildtfond
1 dl rødvin
1 pk bacon

Fjern hinder på dyrekøllen. Krydr med salt, peber, knust enebær og rosmarin.
Fordel gulerødderne i grove stykker i et ildfast fad, hæld fond og vin ved. Placer køllen ovenpå. Dæk med staniol og sæt fadet i en 85 grader varm ovn.

Dyrekøllen stegte i 7 timer. Herefter stod den på bordet og trak i 30 min. Til sidst fik den 30 min, ved 200 grader varmluft.
Brændt gulerodspuré
300 g gulerødder
85 g smør
vand
salt, peber

Smør smeltes, grove stykker af gulerødder puttes i gryden. Gulerødderne steger i smørret indtil de er næsten sorte. Herefter hældes vand ved og gulerødderne koger møre. Herefter blendes gulerødderne til en glat puré og smages godt til med salt og peber. 
Kan godt varmes op i gryden, hvis puréen er færdig før resten af menuen.
Pastinak og æblesalat
En meget hurtig salat - spåner af pastinak og æble. Vendt i hvid balsamico, rapsolie, salt og peber. 

Hanne K foreslår et drys ribs ovenpå. Det havde jeg ikke. Den smagte godt uden.
Som sagt fik vi Kaloriebombe til dessert. Opskriften finder du under "Lagkage" her på bloggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar