lørdag den 22. oktober 2011

Nem istærte

Denne opskrift stammer fra "Det gode køkken". Et af de opskriftsabonnementer, som fandtes i 80érne. Gad vide om de eksisterer mere?

Opskriften her bliver skrevet nu fordi min datter skal have gæster og mangler en opskrift. Jeg har derfor ikke et billede af desserten, men det kan datteren jo tage inden gæsterne komme.

Tilberedningstid: Ca. 30 minutter.
+ frysetid ca. 8 timer.

Vareforbrug til 8 personer:
5 dl. knuste makroner
ca. 7 dl. letsmeltet chokoladeis
1 plade chokolade (100 g)
6 spsk. færdigkøbt chokoladesauce
3 spsk. cacaolikør
ca. 7 dl. letsmeltet vanilleis

Sådan gør man:
1. Læg halvdelen af de knuste makroner i bunden af en springform, ca 20 cm. i diameter.
2. Bred chokoladeisen jævnt ud over makronerne.
3. Hak chokoladen. gem lidt til pynt, og drys resten ud over chokoladeisen.
4. Hæld 4 spsk. færdigkøbt chokoladesauce og 2 spsk cacaolikør over.
5. kom de resterende makroner ovenpå.
6. Vanilleisen bredes ud og overst kommes resten af chokoladesaucen, likør og det hakkede chokolade.
7. Dæk tærten med sølvpapir og lad den stå i fryseren i mindst 8 timer eller natten over.

Tips:
Ved serveringen skæres istærten fri med en kniv dyppet i varmt vand. Kanten af formen fjernes og istærten skubbes over på et serveringsfad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar